2018 Gevrey-Chambertin 1. Cru Aux Combottes
Giv mig besked, når dette produkt er på lager
Et magisk mestermærk fra den fantastiske vinmark ›Aux Combottes›. Fuldstændig omkranset af Grand Cru™s, ligger denne stjernemark i et decidereret smørhul og betragtes som en af de bedste 1. Cru™s i hele kommunen. Odoul Coquards™ fascinerende udgave er ikke blot rig, mørk, magtfuld og koncentreret, men samtidig uhyre floral og blød som et stykke silke. En aristokratisk duft møder med det samme næsen, hvor aromaer af mørke blommer, tørrede Karl Johan svampe, kandiserede roser, søde kirsebær og lakrids, akkompagneres af røg, tørret kød og ristede bagekrydderier. Kraftfuld og ekstraktrig på paletten, med velkomponeret tanninstruktur og en imponerende energi. Vilde blåbær, kirsebæressens, mørkviolette blomster og syrlig-søde tranebær, foruden underskov, nellike, tørret lakrids og ristede kaffebønner. En ubeskrivelig længde i den højintense og graciøse eftersmag en ›Baby-Grand Cru› fra magikeren Odoul-Coquard!
Domaine Odoul-Coquard
Domaine Odoul-Coquard er et lille familieejet og traditionsrigt vinhus i Morey-Saint-Denis i Bourgogne, der laver klassiske og karakterfulde vine. Huset er anført af Sebastian Odoul, som tidligere har arbejdet for legendariske navne som Domaine Dujac og Domaine Meo-Camuzet.
Under hans ledelse er den lille vingård trådt ind i en helt ny liga, og gårdens beskedne produktion bliver årgang efter årgang sværere at komme i nærheden af.