2018 Gevrey-Chambertin

Bourgogne Gevrey-Chambertin
Rødvin - 75,00 cl. - 13,00% vol. - Varenummer: 388118
Udsolgt
kr. 529,00

Stor, rig og muskuløs Gevrey-Chambertin, i producentens karakteristiske tætte og mørk-frugtede stil. Magtfuld, tonet og underskovskrydret, komplementeret af en levende syre og snorlige mineralitet. En meget dyb bouquet folder sig ud, med noter af vilde skovbær, violer og syrlig-søde morbær, ledsaget af frisk lakrids, underskov og tørrede blade. Intens, kødfuld og velstruktureret på paletten, med en kavalkade af kirsebær, vilde jordbær og mørkerøde skovfrugter, foruden hints af ny læder og tørret kød. En længelevende, dyb og energifyldt finale, i denne storslåede og ungdommeligt-charmerende Gevrey-Chambertin.  

Druerne til Odoul-Coquard's kommune Gevrey-Chambertin stammer fra 3 udvalgte parceller, beplantet med op til 40 år gamle vinstokke. Vinen er udelukkende lagret på brugte egetræsfade - der tidligere har været benyttet til lagring af domainet's to Grand Cru's: Clos Vougeot og Charmes Chambertin. 

Domaine Odoul-Coquard

Domaine Odoul-Coquard er et lille familieejet og traditionsrigt vinhus i Morey-Saint-Denis i Bourgogne, der laver klassiske og karakterfulde vine. Huset er anført af Sebastian Odoul, som tidligere har arbejdet for legendariske navne som Domaine Dujac og Domaine Meo-Camuzet.  

Under hans ledelse er den lille vingård trådt ind i en helt ny liga, og gårdens beskedne produktion bliver årgang efter årgang sværere at komme i nærheden af.


FYLD EN KASSE OG SPAR 10%

Bland frit kasser á 6 flasker og spar 10% på de vine, som ikke i forvejen er på tilbud eller kampagne. Aktiveres kun når din ordre indeholder 6, 12, 18 fl. osv.

Læs mere i vores handelsbetingelser her.