Dedicated to wine since 1880
Indkøbskurv (0) Kr. 0
Cairats Seleccio 2014

- 2014 - 75,0 cl - 14,5% vol Varenummer 594114
Rate:
  • kr.  169,00  
  • kr.  912,60   for 6 flasker Rabat kr.  101,40  !

Beskrivelse

Fyldig, kraftig og intens rødvin. En intens duft hvor modne røde bær følges af vanilje og krydderier fra fadlagringen. Duften følges op af store mængder frugt og en nærmest balsamisk koncentreret frugtsyre. Fremragende balance hvor frugtens elementer underbygges af de sekundære noter fra fadlagringen. En vin der vil stå godt til de mest intense kødretter.

Fremstillet i Montsant, som er beliggende i Penedes regionen i det nordlige Spanien. Druerne kommer fra vingårdens egne økologisk dyrkede vinmarker. Vinstokkene er mellem 40 og 60 år gamle, hvilket er med til at give god smagsintensitet i druerne. Til denne Seleccio er druerne udvalg fra vingårdens ældste parceller med 40 – 60 år gamle vinstokke. Der er lige dele Grenache og Carignan i denne. Druerne høstes i hånden og allerede i marken foregår den første selektering, for kun at få sunde druer i kælderen. For at druerne ikke bliver beskadiget under transporten, så ligger de i små kurve med 15 kg. Efter afstilkning af druerne gæres der i temperaturstyrede ståltanke, hvor mosten pumpes over dagligt for at trække farve og ekstrakt fra skallerne. Efter endt gæring lagres vinen i 12 måneder på franske egetræsfade inden aftapning.

23. december

En krydret og virkelig vellavet vin fra området lige ved siden af Priorat. Stor struktur og masser af mørk frugt. Et flot moderne eksempel på hvad Spanien nu kan på rødvinssiden.