2016 Brunello di Montalcino DBMG

Toscana Montalcino
Rødvin - 300,00 cl. - 13,50% vol. - Varenummer: 430516
Udsolgt
kr. 1.499,00

Brunello fra én af Montalcinos bedste og mest ikoniske producenter i den længeventede årgang 2016! Sangiovese druen giver i denne Brunello en stor og åben bouquet med forførende smagsnoter af sorte kirsebær, blommer et krydret element fra den lange fadlagring. Smagen er afstemt på elegant vis, hvor den intense frugt suppleres fint af de bløde, modne tanniner og en lang fyldig eftersmag. En oplagt ledsager til kalve- og lammekød - gerne fra grillen.

En Brunello, hvor Sangiovese-druerne høstes fra Il Poggione egne marker, fra mere end 20 år gamle vinstokke. Vinen gæres ved kontrolleret temperatur i 15 dage, inden den overføres til egetræsfade. Il Poggione anvender store fade på mellem 30 og 50 hektoliter for at skabe den bedste balance mellem fad og frugt i vinen. Vinen lagres i 3 år på disse fade inden den endelige aftapning. Dette er den helt klassiske lagringsmetode til Brunello.

Il Poggiones Brunello di Montalcino er klar til at blive drukket, når den frigives til salg, men har også et stort gemmepotentiale under de rette omstændigheder.

Il Poggione

Il Poggiones historie daterer sig helt tilbage til Brunello di Montalcino begyndelse. Huset var blandt den visionære gruppe af producenter, som i starten af 1900-tallet var de første til at flaske vin med titlen ’Brunello di Montalcino’. Siden har området etableret sig som et af Italiens allerbedste, og Il Poggione har siden begyndelsen spillet en afgørende rolle i områdets udvikling.

Stilmæssigt holder de fast i de traditionelle værdier og udvælger med sikker hånd, hvilke moderne metoder som de kan inkorporere for at forstærke udtrykket i deres vine. For når man som Il Poggione lavet vin i over 100 år, så har man set trends komme og gå, og holder derfor selvsikkert fast i at producere sin vin i et tidløst og velsmagende udtryk.

FYLD EN KASSE OG SPAR 10%

Bland frit kasser á 6 flasker og spar 10% på de vine, som ikke i forvejen er på tilbud eller kampagne. Aktiveres kun når din ordre indeholder 6, 12, 18 fl. osv.

Læs mere i vores handelsbetingelser her.