Saftig og frisk hvidvin fra Californien. Helt gylden i glasset med tydelig karakter af tropisk frugt, æbler og lidt krydderier i næsen. Smagen er en kombination af frugtsyre der giver friskhed, samt fylde fra de flotte modne druer som vinen er fremstillet af. En herlig vin der passer fint til lettere fiskeretter.
Monterey og Mendocino leverer Chardonnay druerne til denne herlige saftige hvidvin. Det er to kølige områder, der giver en balanceret og fin karakter i den endelige vin. Vinen er både gæret og lagret i temperaturstyrede ståltanke for at bevare mest mulig druekarakter og sprødhed fra frugtsyren.