Weingut Krone

Weingut Krone er en sovende kæmpe, der inden for de seneste knap ti år er vågnet af sin dvale og nu står over for at erobre hjerterne og indtage vinreolerne hos vinelskere verden over. Det er særligt, da Wegeler-Drieseberg familien overtager driften af Weingut Krone, at der kommer skub i tingene. 

Anja og Tom Drieseberg har rigeligt med erfaring i, hvordan man driver en tysk vingård, da de med deres familievingård, Weingüter Wegeler, kontinuerligt har produceret vin af høj kvalitet, der flere gange har høstet både høje point og rosende ord fra de internationale vinanmeldere. Det er med Anja og Tom Drieseberg ved roret, at Weingut Krone i 2016 ansøger om VDP-status, modtager den, og dermed indtager rollen som VDP's absolut yngste medlem. 

De nye ambitioner går heller ikke det tyske vin- og madmagasin, Falstaff, næsen forbi. I en anmeldelse af Weingut Krone skriver de, ”Der foregår noget bemærkelsesværdigt i dette traditionelle Assmannshäuser vineri”. Også i de internationale vinanmelderes spalter er rosen og anerkendelsen begyndt at vise sig. Weingut Krone lader til at være ustoppelige på deres kurs mod toppen, og hos Otto Suenson er vi taknemmelige for at få lov til at være med på rejsen og repræsentere de enestående vine.

pr. side
Vis som Grid Liste

6 varer

Faldende orden
pr. side
Vis som Grid Liste

6 varer

Faldende orden

Navnet Krone har eksisteret i kommunen Assmannshausen i regionen Rheingau i flere hundrede år, og har ikke altid handlet om vin. Men hver gang stedet skiftede hænder, blev det bragt en lille smule tættere på at realisere det skjulte potentiale, der lå gemt i jordbunden på områdets skråninger. 

Weingut Krones ejere gennem tiden

Krone og Assmannshausen går over 450 år tilbage. Første gang en bygning med det navn opstår i Rheingau, er i 1541, da Johannes Rab og Johann Umhoff køber en halvfærdig bygning, som de forvandler til en kro og døber den "Krone Assmannshausen".

Vi skal dog helt frem til 1860, før man begynder at lave vinproduktion under Krone navnet. Her bliver der gravet en 60 meter lang kælder ud af den stenede undergrund i Assmannshausen, som stadigvæk findes under Weingut Krone den dag i dag. På dette tidspunkt er det, der engang var en kro, blevet til et hotel, og den berømte Hufnagel-familie overtager i slutningen af 1800-tallet driften af både hotellet og vineriet.

Efterfølgende bliver Weingut Krone overdraget fra generation til generation, indtil 2006, hvor det for første gang ikke forbliver inden for familien. Den daværende ejer, Botho Jung, overdrager driften af hotellet til Lohbeck-familien, imens han selv fortsætter med vingården. Men Botho Jung er en gammel herre, og han ved, at han en dag må blive nødt til at overdrage vingården til nye hænder. Men det kan ikke være hvem som helst, der kan overtage driften af den vingård, der står ham så kært. I 2007 vælger han at inddrage hans gode venner, Anja og Tom Drieseberg, fra Wegeler-Drieseberg-familien, i ejerkredsen af Weingut Krone.

Wegeler-Drieseberg havde drevet Weingüter Wegeler igennem fire generationer, og havde i den grad bevist, at de havde flair for vinproduktion. Så da Botho Jung døde i 2014, og ejerskabet overgik til Anja og Thomas Drieseberg, fortsatte de Weingut Krone med at blive drevet efter de samme værdier om familie og tradition, som altid har omgivet den historiske vingård.

VDP og raketfart mod toppen! 

Anja og Thomas Drieseberg tog ansvaret for Weingut Krone uhyggeligt alvorligt. Man kunne have frygtet, at det nye adoptivbarn blev et sideprojekt for dem, men Botho Jung havde udvalgt sine arvinger omhyggeligt. På trods af, at Anja og Thomas Drieseberg hovedsageligt arbejder med Riesling i Rheingau og Mosel, så har de bevist, at de i den grad også forstår at lave rødvine på Spätburgunder. 

Under Anja og Thomas’ ledelse er Weingut Krone blevet det nye, yngste medlem af den tyske VDP-organisation, hvor man med deres certificering kan flaske Premier Cru og Grand Cru vine fra udvalgte marker. Det har medført et kæmpe løft af vinenes kvalitet og en i den grad fortjent stigning i interessen for den historiske vingård. De er på alle måder trådt ud af skyggerne og soler sig nu i rosende ord fra vinskribenter fra hele verden. Det er vildt at tænke på, hvor meget Anja og Thomas Drieseberg har opnået med Weingut Krone, på de knap 10 år, de har haft været ved roret. Og der er ingen tegn på, at den positive udvikling vil bremse sig. Det her er i den grad en af morgendagens helt store stjerner på den tyske vinscene.

Vinstilen hos Weingut Krone fra Assmannshausen

Weingut Krone laver efter eget udsagn vine, som "fokuserer på det individuelle, det skæve og vigtigst af alt: genkendelige Pinot'er". Anja og Thomas Drieseberg ved, at det er gennem vine med personlighed, at man skal vinde forbrugernes hjerter. For Assmannshausen gemmer på noget af det bedste Pinot Noir/Spätburgunder terroir i hele verden, og at realisere det, fremhæve det og formidle det i deres vine, er deres fornemmeste opgave. 

Vinpressen hylder dem for indsatsen, og Vinum skriver i deres vinguide fra 2020, at "flaskeudviklingen på vinene er bemærkelsesværdig". For der er virkelig tale om vin med potentiale her. Derfor lagrer Weingut Krone også deres vine i egen kælder, inden de frigives, så de er sikre på, at de er ordentligt drikkeklare, inden de når ud til forbrugerne. Det er en omhyggelighed omkring vinenes kvalitet, som er svær at måle på priserne, men som det er nemt at smage på kvaliteten. 

Så hvis du elsker Pinot Noir/Spätburgunder bare tilnærmelsesvist så højt som vi gør her hos Otto Suenson, så er du nødt til at opleve vinene fra dette powerhouse inden for genren.