Pic & Chapoutier

Bag navnet Pic & Chapoutier gemmer der sig et fascinerende samarbejde mellem stjernekokken Anne-Sophie Pic og vinlegenden Michel Chapoutier om at skabe fremragende vine, som både kan nydes selvstændigt og – selvfølgelig især – i samspil med et rigtig godt måltid.

pr. side
Vis som Grid Liste

3 varer

Faldende orden
pr. side
Vis som Grid Liste

3 varer

Faldende orden

Michel Chapoutier stammer fra en familie, der har produceret vin i Rhône-dalen siden 1808. Alligevel starter historien om ham først for alvor i 1989, da det lykkedes ham at overtale sin bedstefar til at lade ham købe familiens vingård. Derefter vælger han nemlig på visionær vis som en af de allerførste på de kanter at omlægge produktionen, så den frem over kommer til at følge biodynamiske principper. 

Det vækker en del modstand blandt hans mere traditionsbundne kolleger, men viser sig at være en rigtig god idé. Siden dengang er det nemlig lykkedes Chapoutier at skabe flere vine, som selveste Robert Parker har udnævnt til at være: ”blandt de fineste i verden”. Kernen i hans filosofi kalder Chapoutier selv: ”en respekt for terroiret – det unikke samspil mellem jordbund, klima og menneskeligt talent!”. Succesen har det gjort det muligt for Chapoutier at udvide sine aktiviteter, så de i dag også omfatter gårde i Australien, Portugal og Spanien. 

Derudover har han indledt et helt særligt samarbejde med tre af Frankrigs mest fremtrædende gastronomiske personligheder - bl.a. stjernekokken Anne-Sophie Pic, der i 2007 som den bare fjerde kvinde i den meget mandsdominerede historie om fransk gastronomi modtog tre Michelin-stjerner for sin indsats i restauranten Maison Pic, som har været ejet af hendes familie i fire generationer.

Resultatet kalder de – meget logisk – Pic & Chapoutier. Der er tale om en række fremragende vine – både hvid, rød og mousserende - som er skabt til at blive nydt både selvstændigt og selvfølgelig især i samspil med et rigtig godt måltid.

Det gælder ikke mindst deres særlige udgaver af de traditionsrige appellationer Cornas og Côtes du Rhône, som er lavet på hhv. Syrah og en blanding af Syrah og Grenache – og af stjernekokken selv anbefales at blive nydt sammen med enten en klassisk confit de canard eller vildtterrine. Selv om der selvfølgelig også er mange andre spændende og velsmagende kulinariske kombinationsmuligheder. 

Pic & Chapoutier er nemlig bare det perfekte valg til alle dem, der ønsker at forene alt det bedste fra både vinens og gastronomiens verden!