Lucien Crochet

Lucien Crochet laver den dag i dag stadig nogle af de absolut bedste Sancerre vine og vi er så glade for at vi nu har kendt familien Crochet i mere end 30 år. Ejendommen ledes i dag af Lucien Crochets søn, Gilles, som fortsætter i den meget kvalitetsbevidste retning, som altid har kendetegnet Domainet.

Crochet familien ejer 29 hektar med Sauvignon Blanc og yderligere 9 hektar med Pinot Noir, som bruges til rødvin og rosé. Alle marker behandles tæt på økologisk, med stor respekt for naturen. Alle druer høstes i hånden og sorteres både i marken og på rullebånd ved indgang til lageret. Alle hvidvine lagres på ståltanke for at bevare mest mulig druekarakter.

pr. side
Vis som Grid Liste

7 varer

Faldende orden
pr. side
Vis som Grid Liste

7 varer

Faldende orden
Lucien Crochet

I starten af 1980'erne var vi på jagt efter et godt vinhus fra Sancerre. En avisartikel fangede vores interesse, så vi sprang ind i bilen og kørte direkte til Frankrig for at møde denne mand, som eftersigende lavede noget af det bedste Sancerre vin.

Det lykkedes os at finde den omtalte vinproducent, men der var et eller andet, som ikke gav mening - kemien var der simpelthen bare ikke. Ude på gaden, spurgte vi derfor en forbipassende om hvem, der lavede den bedste Sancerre i byen. Han svarede, at vi skulle gå op til kirken, for der boede Lucien Crochet - og det var ham vi søgte.

Vi fandt kirken og senere Lucien's hjem. Udenfor var 2 engelske biler parkeret - en Jaguar og en Rolls Royce. Indenfor mødte vi både Lucien og de to englændere, som hurtigt bekræftede historien fra gaden:

"We always pass by Bué on our way back home from Cote d'Azur because he makes the best Sancerre" - og resten er historie.