Dedicated to wine since 1880
Indkøbskurv (0) Kr. 0

Nyheder

Indkøbskurv (0) Kr. 0
Hjem Producenter Fontodi

En producent der af de fleste regnes for referencepunktet i Chianti Classico området. Giovanni Manetti er troldmanden bag disse fortryllende vine. Vingårdens 130 hektar dyrkes økologisk, men også med meget stor respekt for naturen og bæredygtighed. Der bruges ingen kemiske produkter, og man forsøger at have en høj grad af genbrug i alle processer. Man tilstræber på alle punkter af få mest muligt udtryk ud af sine vinstokke. Vinhuset Fontodi er beliggende i hjertet af Chianti Classico, i et lille område ved navn Panzano. I dalen der hedder Conca d’Oro – Den Gyldne Skal. Et perfekt terroir midt i området. Fontodi har været i familien Manetti's besiddelse siden 1968. Gården består af 68 hektarer placeret i en højde af 400 meter over havets overflade.


Giovanni Manetti er en mand der altid har været forud for sin tid, med sit store fokus på høj kvalitet. I 1970'erne og 1980'erne var reglerne i Chianti Classico regionen indrettet efter, at man skulle fremstille lette vine fra Saingiovese iblandet andre lokale druer af tvivlsom kvalitet. Giovanni mente dog, at fremtiden burde være baseret på vine af høj kvalitet, fra druer dyrket med kærlighed. Der skal være lavt udbytte og stor koncentration i druerne. Det kan give høj kvalitet i den endelige vin. Hans første trumfkort var da han i 1981 lancerede Flaccianello, fremstillet på rent Sangiovese. En vin af uhørt kvalitet for regionen og som på daværende tidspunkt ikke kunne hedde Chianti Classico på etiketten. Dengang kunne den kun hedde IGT, og det holder Manetti fast ved den dag i dag. En vin der på alle måder er bannerfører for hele Chianti regionen.
Giovanni Manettis holdning omkring økologi og bæredygtigt landbrug har gjort, at størstedelen af Panzano by i dag er økologisk, med både grøntsager, frugt og kød. Det har vist sig, at den økologiske holdning nu spreder sig, da folk nemmest muligt lader sig overtale af høj kvalitet på tallerken og i glasset.

Produkter (11)

Nyheder