Champagne Baron Albert

Champagne Baron Albert er et familiedrevet vinhus beliggende i Charly-sur-Marne, der har specialiseret sig i klassisk og elegant Champagne.


pr. side
Vis som Grid Liste

7 varer

Faldende orden
  1. Champagne Brut Millesime La Préférence

    Knivskarp og fokuseret årgangschampagne med stor smagsintensitet og fine små bobler. Der er noter af brioche, hø, citrus og friske æbler, som samlet set giver god friskhed. I munden opleves vinen ganske blød,hvor de små bobler smyger sig rundt i mundhulen med flot balance mellem fylde og finesse. Masser af frisk frugt, komplementeret af klassiske noter af toast og brioche, fra den lange tid på bærmen. Et højt niveau, hvor smagsintensiteten gør at vinen vil passe flot til fine fiskeretter eller sprøde snacks.

    kr. 339,00
    Tilføj til ønske liste
  2. Demi-sec Millesime La Préférence
    Friskhed og blød indsmigrende frugt, der vælter op ad glasset. Her er noter af tropiske frugter, ristede mandler og blomster. Smagen er i balance, hvor frisk frugtsyre følges med den modne frugtkarakter i vinen. Igen er der noter af blomster og tropiske frugter. En god renhed og intensitet afslutter på flotteste vis. Nyd denne til lette kager, frisk frugt eller modne oste., , -----, , En velbalanceret Champagne hvor frugt, sødme og syre går op i en højere enhed. Med en deosage i den sidste ende på 35 gram sukker per liter, så kræver det stor kompleksitet i frugten for at opnå balancen. Det får Baron Albert ved at bruge 70 % Chardonnay, hvoraf 35 % er vinificeret i egetræsfade, 20 % Pinot Noir og 10 % Pinot Meunier. Alle druer er høstet i samme årgang og kombineret inden vinen er lagt til lagring på den klassiske flaske i mere end 7 år i husets gamle kældre.
    kr. 339,00
    Tilføj til ønske liste
pr. side
Vis som Grid Liste

7 varer

Faldende orden
Champagne Baron Albert

Historien om Champagne Baron Albert kan føres tre generationer tilbage. I dag er det de tre søstre Claire, Lise og Aline, der har overtaget efter deres far Claude, som var søn af Albert Baron og hans hustru Beatrice. 

Familien ejer godt 55 hektar vinmarker fordelt på syv landsbyer. Markerne er tilplantet med mest Pinot Meunier, derefter Chardonnay og til sidst en mindre del af Pinot Noir. Gennemsnitligt er vinstokkene godt 30 år gamle.

Ambitionen er at producere elegant og ren Champagne med stor finesse. En elegant stil, som bringer smilet frem på dine læber. Siden den første kælder blev gravet i 1946, har huset udviklet sig med et ønske om at bruge den nyeste teknik til at fremstille Champagne, som respekterer det særlige terroir, hvor druerne er høstet fra.

Vineriet er indrettet med det nyeste materiel - med stor respekt for historien. Der arbejdes med fem pneumatiske presser, hvoraf en er godkendt til økologisk produktion og gæringstanke i rustfrit stål. Til lagring bruges både ståltanke Inox-tanke samt egetræsfade. Generelt arbejder man mest muligt for at understrege karakteren af det enkelte terroir - mere end at frembringe en bestemt stil i vinene.

Den endelige stil i vinene er meget elegant med fin mousse og stor renhed i eftersmagen. En stil, som vi hos Otto Suenson er rigtig glade for – og selvfølgelig varmt kan anbefale til alle Champagne-elskere.