Dedicated to wine since 1880

Bekræft din alder

Denne hjemmeside indeholder produkter, der ikke er tilladt at sælge til personer under 18 år. Bekræft venligst, at du er over 18 år gammel.

Under 18 år
Indkøbskurv (0) Kr. 0
Gratis fragt ved 1000,- / Bestil inden kl. 12.00, og vi sender samme dag / Hurtig levering på 1-2 hverdage

Dugat-Py

Domaine Dugat-Py er gennem tiden blevet et eftertragtet navn i Bourgogne. Manden bag er Bernard, som er en meget privat person. Bernard er perfektionistisk til fingerspidserne og laver fremragende vine sammen med sin kone Jocelyne og sønnen Loïc.
 
Bernard købte sine første vinstokke (village Gevrey-Chambertin) i 1973, da han blot var 15 år gammel og lavede sin første vin 2 år senere. Siden da er man gradvist vokset til de ca. 10,5 hektar, som domainet i dag ejer.
 
Frem til 1989 blev alle druer solgt videre - Domaine Leroy købte eksempelvis Gevrey og Charmes Chambertin fra Bernard og Jocelyne. En anden negociant købte også Gevrey Chambertin beliggende på den østlige side af hovedvejen, som blev solgt som Gevrey Chambertin, men den sælger Bernard nu selv som hans Bourgogne Halinard.
 
Domaine Dugat Py har parceller på de bedste marker i Gevrey Chambertin, samt i flere andre kommuner i Bourgogne, og har siden 1999 været drevet efter økologiske principper. Vinstokkene er gamle og alle marker bliver plejet som den fineste have.
 
Domaine Dugat-Py opfattes, som værende helt i top af producenter og er tildelt 3 stjerner i 'La Revue du vin de France Le Classement' - ligesom det bl.a. også er tilfældet med Domaine Romanee-Conti, George Roumier og Domaine Ponsot.

Filtrer din søgning, På f.eks.: Type / Drue / Distrikt / Årgang / Alkohol procent / ...

Produkter (3)