Dedicated to wine since 1880
Indkøbskurv (0) Kr. 0

Asparges og Vin

26. May - 2020 kl. 18:21 af Christian.olsen@suenson.dk

asparges.jpgDansk forår rimer på nye danske asparges, naturligvis ledsaget af elegante, sprøde og frugtige vine. Både de grønne og de hvide asparges er meget aromatiske og har en markant syre, friskhed og bitterhed, hvilket man skal være opmærksom på i sammenhæng med mad. Overordnet set bør man kigge efter florale vine med god syrestruktur, som frem for alt besidder et friskt og frugtigt udtryk.

De hvide asparges har mere frugtsødme og fylde end de grønne og fungerer derfor bedre til vine med en anelse mere tyngde. Tilbehøret spiller dog også en meget vigtig rolle, hvor de helt friske serveringer med vinaigrette, kræver noget lidt andet end en fuldfed mousselinesauce. Friske og slanke vine på sauvignon blanc eller riesling er helt oplagte til lette salater eller dampede grønne asparges serveret naturel, hvorimod de mere fyldige serveringer med hvide asparges kan klare vine med mere viskositet. Her kan man kigge efter intense vine fra chablis eller champagne, eller vælge nogle af de mere fyldige udgaver af riesling eller grüner veltliner.

Vi har nedenfor udvalgt vine der passer til 3 af de klassiske serveringer med asparges.

Stegte grønne asparges med parmaskinke, gedeost og olivenolie
Grønne asparges har en udpræget syre og smager friskt og grønt. Serveret i selskab med parmaskinke og frisk gedeost, kalder det på aromatiske vine med høj syre og masser af frugt

Lucien Crochet Sancerre Blanc 2018

Backsberg Estate Cellars Sauvignon Blanc 2019

Weingut Wegeler Oestricher Riesling Trocken 2017

Quinta d’Amares Alvarinho 2018
 

Hvide asparges, fjordrejer og mousseline sauce
Hvide asparges har en anelse mere fylde end de grønne og sammen med en fuldfed mousselinesauce samt fjordrejer, bør man kigge efter intense og mineralske vine med en vis tyngde

Marcus Molitor Zeltinger Sonnenuhr Spätlese Trocken 2018

Bernard Defaix Chablis Côte de Lechet Reserve 2017

Gosset Champange Grand Blanc de Blancs

Marcus Molitor Pinot Blanc Eistern
 

Hvide asparges med æggevinaigrette
Hvide asparges, serveret med en frisk, syrlig og salt æggevinaigrette, fungerer perfekt sammen med sprøde, slanke og florale vine med god syrestruktur

Anton Bauer Grüner Veltliner Rosenberg 2017

Fernard Engel Riesling Reserve 2018

Benoît Gautier Vouvray Argilex Sec 2018

Collemassari Melacce Montecucco Vermentino 2017

Har du brug for mere inspiration, kan du besøge vores "Godt til"-univers og finde flere gode anbefalinger.