2019 Bourgogne Rouge

Bourgogne Bourgogne
Rødvin - 75,00 cl. - 13,00% vol. - Varenummer: 643319
Udsolgt
kr. 239,00

Karakterfuld og frugtintens Bourgogne Rouge, der på smukkeste vis forener fylde, saftighed og elegance. En strømmende duft af mørkerøde kirsebær, vilde blåbær og hindbærekstrakt, ledsages af besnærende undertoner af lakrids, vilde urter, bergamotte og vanilje. I munden opleves vinen forholdsvis tæt, men samtidig frisk og pakket med energi. Modne kirsebær, mørkerøde jordbær, tørrede blåbær og lakridsrod, komplimenteret af en knivspids nelikke, grønne teblade og viol. En saftig, elegant og harmonisk finish, hvor den finkornede tanninstruktur, omfavnes af en mundvandsdrivende frugtsyre. Den oplagte ledsager til smagsintense serveringer med stegt fjerkræ, flyvende vildt eller kalv.  

Vinen er lavet på 100% Pinot Noir, som høstes fra flere forskellige områder i Bourgogne. Christian Lébaupin er navnet på en serie af vine, produceret af det familiedrevne vinhus Domaine Roux. I dag ejer familien vinmarker i 12 forskellige kommuner, primært i Côte d'Or, men også i Côte Chalonnaise. Vinstilen er forholdsvis moderne, med fokus på frugt, saftighed og energi - hvilket i sandhed eksemplificeres i denne imponerende Bourgogne Rouge!  

Thomas Rydberg 89 points

"Mørk og forholdsvis kraftig pinot med skovbær, kryddeirer og strejf vanilje i smagen. Åbner sig efter lidt tid og ganske harmonisk"

12/11-2021

FYLD EN KASSE OG SPAR 10%

Bland frit kasser á 6 flasker og spar 10% på de vine, som ikke i forvejen er på tilbud eller kampagne. Aktiveres kun når din ordre indeholder 6, 12, 18 fl. osv.

Læs mere i vores handelsbetingelser her.