Trait D'Union Champagne Rosé

Frankrig Champagne
Mousserende - 75,00 cl. - 12,00% vol. - Varenummer: 4937
Tilføj til ønske liste
På lager
kr. 389,00

Strålende elegant og saltvandsdrivende mineralsk, er denne koralfarvede Rosé fra Bardiau. Tillokkende, underspillet og terroir-drevet helt ind i sin energitætte kerne, med en ædel umamidybde og lazer-skåret syre. Vinen dufter af havgus og friske muslingeskaller, smukt omkranset af rosenolie, røde æbler, sommerribs, lyse hindbær, ferskenskind og en knivspids mandelbrød. I munden bevæger vinen sig luftigt som et fnug, tilsluttet af intens syrestruktur og en næsten stenet fornemmelse. Syrlige hindbær, knust kalk, æbleskind, saltristede nødder og tørrede roser, tilsat et skud grapesaft, pomelo og fennikelkvist. Finalen er sprød, vibrerende og tætpakket med energi, med perfekt-doseret bitterhed der giver nerve og bid. Karakterfuld, kompliceret og vanvittig vinøs - Trait'd Union er ganske enkel unik!

Bardiau's Rosé Champagne er sammensat af frugt fra 2 af producentens ældre parceller, her af navnet 'Trait d' Union'.  Bardiau er beliggende i Champagne's sydlige subregion Côte des Bar, og er én del af områdets fremadstormende bølge af mindre kvalitetsproducenter. Jordbundsforholdene i Côte des Bar er præcis som dem man finder i nærtliggende Chablis, bestående af den kalkrige mergeltype 'Kimmeridge', og den mindre lerholdige 'Portlandian'. Bardiau's overordnede filosofi er at lade 'terroir' skinne igennem i alle deres vine. Af denne årsag arbejder de tæt med deres forskellige parceller, som dyrkes efter bæredygtige principper (Bardiu er certificeret 'Viticulture Durable en Champagne) - og med meget lav tilsætning af dosage. 'Trait d' Union' er sammensat af 100% Pinot Noir, med oprindelse fra gennemsnitligt 34 år gamle vinstokke. Lagret i 24 mdr. på bærmen ('sur lie'), med tilsætning af moderate 6/g sukker pr. liter, hvorfor vinen ligger lige på grænsen til at være extra brut.