2022 Rigoleto Montecucco Rosso
Sangiovese druen blandes her med mindre mængder af andre lokale druer. Intens duft af røde bær; kirsebær og hindbær med en krydret tone i baggrunden. Smagen er medium fyldig med en dominerende smag af røde bær og en behagelig fylde og kompleksitet fra fadlagringen. En fremragende vin til kalvekød. Collemassari er blevet kåret som Årets Vineri 2014 af den anerkendte vin bibel Gambero Rosso. Vinstokkene til denne vin er plantet på en mark i 300 meters højde over havet, hvor der er en let brise der skaber et godt klima. Denne rødvin er sammensat af 70% Sangiovese, 15% Ciliegiolo og 15% Montepulciano. Vinen er gæret i ståltank for at bevare mest mulig druekarakter og halvdelen af vinen er derefter lagret på egetræsfade for at tilføre kompleksitet til vinen.
Castello di Collemassari
Ejerne bag Castello di ColleMassari, Maria Iris og Claudio Tipa, har et imponernede cv bag sig. De producerer anmelderroste Supertoscanere med Grattamacco-vingården i Bolgheri, og har fået flere 100-point anmeldelser af deres Brunello-vine fra Poggio di Sotto-vingården. Men det var med Castello di ColleMassari at det hele startede, i 1999, da søskendeparret opkøbte et gammelt slot i Montecucco-området, restaurerede det, og ombyggede det til en moderne vingård.
Montecucco er nabo til det berømte Brunello di Montalcino, og naturen her er ligeledes som skabt til at dyrke Sangiovese i. Maria Iris og Claudio Tipas har med Castelli di Collemassari vist, at man kan skabe vidunderlig Sangiovese-vin i dette oversete område. En præstation, der høstede dem prisen som årets vineri i 2014 i den italienske vinbibel Gambero Rosso.
Hvis du elsker Sangiovese, så er du nødt til at opleve vinene fra Castello di Collemassari. Det er sjældent at man får så meget vin for sine penge i Toscana, som man gør hos dem!