Karla Solaris
Sprød dansk hvidvin med nerve og karakter! Karla på 100% Solaris fra Bognæs Vingaard viser, hvor levende og præcis dansk hvidvin kan være. Druerne høstes og behandles nænsomt, hele klaser trampes og har fået 6 timers skindkontakt med mosten for at trække ekstra smag og struktur ud af druerne. Vinen er herefter lagret 7 måneder på ståltank, hvilket bevarer dens sprødhed og renhed.
I glasset møder du en eksplosiv næse med citrus, grønne æbler og stikkelsbær; nærmest som en nordisk pendant til Sauvignon Blanc, men med sit helt eget udtryk. Smagen er intens, frisk og syredrevet med en let urtethed og mineralsk eftersmag, der bliver hængende længe.
En ideel ledsager til skaldyr, ceviche, grillet hvid fisk med urter eller en sprød sommerlig salat med gedeost.
Bognæs Vingaard
Bognæs Vingaard er først og fremmest historien om Laura og Kristian; et par, der har kastet sig helhjertet ud i at dyrke vin på Tuse Næs, omgivet af Holbæk Fjords åbne landskab lys. Her skaber de vin gennem omhyggeligt håndværk og en kompromisløs tro på kvalitet og ægthed.
Med et kompromisløst fokus på bæredygtighed og minimal indgriben lader de naturen og druerne, Solaris, Souvignier Gris og Pinot Noir, tale for sig selv. Alt laves med egne hænder; fra beskæring til høst, fra gæring til flaskning. Resultatet er vine med tydelig nordisk identitet, præget af sprød syre, florale noter og en ærlig balance.
Trustpilot



