2022 høsten er i hus hos Agricola Brandini - men det har kostet blod, slid og tårer.

Det er to trætte, udmattede men også lettede Bagnasco-søstre som sætter sig til tasterne d. 1. november 2022, for at gøre status over årets høst.

I en e-mail til os fortæller Giovanna og Serena Bagnasco, at der var både frygt og bekymring at spore hos dem, da de for tre måneder siden forsøgte at spå om høstens resultat. For det havde været en af de varmeste og tørreste årgange, de nogensinde havde oplevet.

Men på et øjeblik forvandlede bekymringerne sig hurtigt til faglig stolthed, da søstrene så hvad de sidste 15 års arbejde med deres vinstokke betød, for deres måde at håndtere vejrets udfordringer. De fortæller at de efter så mange år, har opnået en evne til at være proaktive og til at læse deres marker.

Det betød, at de selvsikkert kunne tilgå hver enkelt markparcel, ud fra de individuelle behov den måtte have, og dermed sikre en exceptionelt god høst.

Man skal være nidkær med Nebbiolo

Høstsæsonen er der hvor vindruerne er allermest sårbare. Helt til det allersidste er druerne meget sårbare overfor alle former af aggressivt vejr. Hvad enten det er solskin, regn eller hagl.

Men lykken tilsmilede Agricola Brandini, og under hele høsten opførte vejret sig eksemplarisk. Det betød, at de nøgternt kunne gå igennem alle deres marker, og udelukkende plukke de druer som var perfekt modne. Dem som ikke var helt klar, de fik lov at blive hængende lidt endnu. Det er den slags omhyggelighed det tager, at lave vin på højt niveau.

Det tog for eksempel søstrene Bagnasco to uger, hvor de var igennem deres vinmarker et utal af gange, før de havde høstet alle deres Nebbiolo-druer. Men de mange kilometer i benene var givet godt ud, for kvaliteten på den druemost som nu er sat til at gære, den er helt uovertruffen.

Giovanna og Serena Bagnasco forudser nemlig en årgang som vil være kendetegnet ved sin elegance og balance. Kvaliteter som på ingen måde er givet på forhånd i varme årgange. Men som Agricola Brandini har arbejdet indædt på at hive i land.

Hemmeligheden er at være robust

Giovanna og Serena slutter deres e-mail med at sige ”robusthed, det er det ord vi vil bruge, til at beskrive denne årgang og høst”. For de er i år blevet bekræftet i, at en god vin, den laver man i marken. Kun hvis man igennem sit arbejde med naturen skaber sunde og ordentlige betingelser for sine vinstokke, vil man kunne producere vin af høj kvalitet.

Det er derfor to stolte Bagnasco søstre som slutter deres e-mail med, at de helt oprigtigt glæder sig til at præsentere deres 2022 vine. For de flasker er i den grad et bevis på hvor hvad deres vingård er i stand til at præstere, og hvor meget det betaler sig at være både hårdtarbejdende og omhyggelig.

Bare rolig - behøver ikke at vente, for at smage Agricola Brandinis vine

Men har du ligesom os også utroligt svært ved at vente, så kan glæde dig med at du allerede nu, kan få fat på nogle af deres tidligere årgange. De smager helt fantastisk lige nu, og klæder i den grad efterårets spisekammer. Og med en af dem i glasset, så bliver ventetiden en smule mere udholdelige

KLIK HER OG LÆS MERE OM AGRICOLA BRANDINI

 


LAGERAKTUELLE VINE FRA AGRICOLA BRANDINI