2023 Jolie Rosé Terre de Providence

Frankrig
Rosévin - 75,00 cl. - 12,50% vol. - Varenummer: 402923
Tilføj til ønske liste
På lager
kr. 99,00

Lad dig ikke narre af den sarte, lyserøde farve. Dét her, det er rosé, der hører til i superligaen.

Det dufter præcis, som man forestiller sig en sommer i det sydfranske ville gøre. Modne jordbær, hindbær, roser, et strejf af krydderurter og en cremet fornemmelse af flødebolcher. Teksturen er blød og behagelig, og gemmer på en venlig, men insisterende syre, som retter ryggen på det cremede og frugtige, så vinen bevarer sin friskhed. Bagest i smagsbilledet finder man også en gnist af mineralitet, der kipper med hatten til den vulkanske skifferjord, som vinstokkene har stået i.

Et glas som både er interessant at smage på, og gennemført lækkert at drikke.

Druerne kommer fra gamle vinstokke med lavt udbytte, som sikrer at samtlige druer på stokken opnår en fantastisk mostkvalitet. De har rødderne solidt plantet i en vulkansk og skifferholdig jord, som giver en enestående mineralitet og friskhed i vinen.

Lige fra jorden druerne er skabt af, til den nænsomme og professionelle behandling i vinkælderen, vidner det om et virkelig seriøst produkt. Og det kan smages.

Bijou

I hjertet af både Provence og Languedoc, hvor solen skinner stærkt og vinden blæser køligt, mestrer Bijou disse stolte regioners klassiske traditioner for rosévin til fulde. Her har Bijou Wine skabt et sandt paradis for vinelskere, der søger en smag af det sydfranske i hver eneste dråbe.

Med en stor passion for terroir og en lang historie i regionen, er Bijou Wine et navn, der står for kvalitet og autenticitet. De dyrker deres druer økologisk og bæredygtigt og lader naturen bestemme, hvilken retning vinen skal tage. Med en filosofi om, at vinen skal afspejle det omkringliggende landskab, er Bijou Wines vine en hyldest til Provence og Languedoc, og deres enestående terroirs.