2023 Vinhas do Farrobo - Bastardo
Barbeito Bastardo fra São Jorge på Madeira er en charmerende og raffineret rødvin, der kombinerer friskhed med finesse på smukkeste vis. Druerne bliver håndplukket fra en 19 år gammel vinmark i Sítio do Farrobo og nøje udvalgt for deres modenhed og renhed. Efter 11 dages maceration i ståltank og afsluttende gæring på franske egetræsfade har vinen modnet i 10 måneder og flasket ufiltreret, hvilket bevarer druernes naturlige livlighed og autenticitet.
I glasset stråler den med en meget lys, rød farve, mens næsen lokker med delikate aromaer af kirsebær, jordbær og et subtilt strejf af grøn peber. Smagen er elegant, let tør og saftig med bløde, afrundede kanter, frisk syre og en medium-lang, sofistikeret finish, der pirrer sanserne.
Med kun 10% alkohol og minimal restsukker er Bastardo både forfriskende og kompleks. Server den let kølig ved 14-16 grader som aperitif, til charcuteri, tapas eller lette sommerretter, og lad den bringe et strejf af Madeiras magi til bordet.
Barbeito Bastardo er en vin for dem, der ønsker en frisk, levende og elegant rødvin med kant og personlighed.
Barbeito
Barbeito ledes i dag af 3. generation, Mario Barbeito. Under hans ledelse bliver hans bedstefars værdier om at opretholde Madeiras flere hundrede år gamle tradition for langtidslagrede vine med et fantastisk, modent udtryk, holdt i live. Men Mario Barbeito tilføjer også sit eget, geniale præg af moderne og fremadskuende vinproduktion og skaber Madeira-vine med bemærkelsesværdig elegance og friskhed. Det har givet Barbeitos vine en tidløs identitet, som vil skabe glæde blandt vinelskere både i dag og når de finder deres Madeira-flasker frem fra kælderen de næste mange, mange år.
Så har du endnu ikke oplevet, hvor fantastiske vinene fra Madeira er, eller har du allerede tabt dit hjerte til genren, så vil vinene fra Barbeito være noget, du bliver nødt til at prøve
Trustpilot


