2023 Verdelho Colheita

Portugal Madeira
Hvidvin - 75,00 cl. - 13,00% vol. - Varenummer: 61658923
Tilføj til ønske liste
På lager
kr. 221,50

Her får du hvidvin, som kun terroiret fra Madeira kan skabe den... Vinen får salt fra havet, syre fra højderne og karakter fra den vulkanske jord. Verdelho-druen dominerer med sit sprøde udtryk, mens et strejf af Sercial, en anden af øens velkendte hvidvinsdruer, bidrager med nerve og rankhed. 

Druerne håndhøstes sidst i september og behandles med stor omhu. Halvdelen af Verdelho-druerne gennemgår en gammeldags og nænsom proces, hvor mosten trædes ud med fødderne og koldmacereres i tre dage. Den anden halvdel presses hele, direkte og skånsomt. Sercial presses direkte. Fermentering ved lav temperatur i flere uger bevarer det rene, mineralske udtryk og giver vinen sit friske liv. 

Ingen unødvendige greb; bare naturens egne gærceller og en rolig vinifikation. Halvdelen af vinen får et år på franske fade, resten hviler i ståltank for at bevare den krystalklare syre og struktur. 

I glasset fremstår vinen citrusgul med noter af tropisk frugt, en anelse ristet eg og den karakteristiske salte mineralitet fra Madeiras vulkanske jord og bølgende hav. Tør og cremet med masser af energi og en finish, der sitrer på tungen. 

Barbeito

Barbeito ledes i dag af 3. generation, Mario Barbeito. Under hans ledelse bliver hans bedstefars værdier om at opretholde Madeiras flere hundrede år gamle tradition for langtidslagrede vine med et fantastisk, modent udtryk, holdt i live. Men Mario Barbeito tilføjer også sit eget, geniale præg af moderne og fremadskuende vinproduktion og skaber Madeira-vine med bemærkelsesværdig elegance og friskhed. Det har givet Barbeitos vine en tidløs identitet, som vil skabe glæde blandt vinelskere både i dag og når de finder deres Madeira-flasker frem fra kælderen de næste mange, mange år.

Så har du endnu ikke oplevet, hvor fantastiske vinene fra Madeira er, eller har du allerede tabt dit hjerte til genren, så vil vinene fra Barbeito være noget, du bliver nødt til at prøve