Arensbak Effervescent Alkoholfri

Danmark
- 75,00 cl. - Varenummer: 198904
Tilføj til ønske liste
Der er kun 11 tilbage på lager!
kr. 151,50

Til deres Arensbak Effervescent har fermentoren Bram Kerkhof og sommelieren Emilie Øst-Jacobsen brugt den grønne Wuniuzao Longjing-te som base. Den er kendetegnet ved at være meget blomstret i sit udtryk, og når Bram Kerkhof fermenterer den til kombucha, bliver banen kridtet op for en smagsoplevelse i særklasse. Emilie Øst-Jakobsen har valgt at tilsætte stikkelsbær, fersken og en lille smule citrongræs til den anden fermentering for virkelig at give Arensbak Effervescent en frisk og sommerlig smagsprofil. Boblerne er helt fine, og friskheden er indsmigrende og tørstslukkende.

Dette er et perfekt bud på en alkoholfri aperitif, hvor man ikke skal føle sig snydt, bare fordi man styrer uden om procenter. Serverer du østers, muslinger eller en omgang ceviche til, bliver den gastronomiske smagsoplevelse helt i skabet.

Drik det af de samme glas, som du ville drikke champagne af, og server det gerne ordentligt afkølet, ved 9-11 grader, så venter der en ganske særlig smagsoplevelse.


Arensbak

Christian Arensbak er en dansk entreprenør med én mission: Han vil revolutionere den alkoholfri drikkeverden. Hans mål er intet mindre end at redefinere, hvad vi forventer af alkoholfri drikke – og forvandle dem til smagsoplevelser, der kan måle sig med høje niveau af smag og struktur vi kender fra vinens verden. Det er en dristig ambition, men Christian har samlet et stjernespækket hold af eksperter, som deler hans vision. Bram Kerkhof, der har en fortid i Nomas legendariske fermenteringskøkken, er hos Arensbak ansvarlig for at skabe nye og overraskende smagsnuancer. For at sikre, at hver flaske leverer den perfekte balance og gastronomiske magi, har Christian allieret sig med sommelieren Emilie Øst-Jakobsen. Med erfaring fra Michelin-restauranter som Kong Hans Kælder og Alchemist, er Emilie en sand mester i smagens kunst og ved præcis, hvordan man komponerer en uforglemmelig drikkeoplevelse.

Indholdet i flaskerne er baseret på delikat fermenteret te, forfinet med frugt og aromatiske krydderurter. Det er en alkoholfri smagsoplevelse på et helt nyt niveau. Så næste gang du ønsker noget i glasset uden procenter, vil flaskerne fra Arensbak helt sikkert skabe begejstring blandt dig og dine gæster.