Moulin de la Gardette

Moulin de la Gardette er et lille familieejet vinhus i den sydlige del af Rhône-regionen, nærmere bestemt kommunen Gigondas, der producerer klassiske og traditionsrige rødvine.


pr. side
Vis som Grid Liste

1 vare

Faldende orden
pr. side
Vis som Grid Liste

1 vare

Faldende orden

Som vinregion kan Gigondas føre sine rødder helt tilbage til romertiden, hvilket blandt andet kan ses i navnet, som efter sigende stammer fra det latinske ”Jocunditas” og betyder: ”den glade by”.

Så det er en både meget lang og stolt tradition, som vinhuset Moulin de la Gardette indskriver sig i.

Som så ofte på de kanter er der tale om et klassisk familieforetagende, der i dette tilfælde kan føre sine rødder hele fem generationer tilbage og i dag ledes af Jean Babtiste Meunier.

Selv beskriver man sin grundlæggende filosofi som: ” .. at videreføre familietraditionen med et moderne twist, minimal indblanding og omhyggelig opmærksomhed, så druerne og terroiret kan udtrykke sig selv”.

Derfor har man siden 2000 arbejdet efter udelukkende økologiske dyrkningsmetoder i de 10 hektar marker med en jordbund bestående af en blanding af grus og kalksten samt vinstokke, der er mellem 50 og 100 år gamle.

Her dyrkes de for området så typiske druer Grenache, Syrah, Mourvèdre og Cinsault, som hver år gerne håndplukkes i slutningen af september, inden de havner i kælderen, hvor gæringen foregår i cementtanke og lagres på egefade.

Det færdige resultat har begejstret flere toneangivende anmeldere som f.eks. James Suckling.

Hos Otto Suenson er vi også utrolig glade for at kunne tilbyde Moulin de la Gardette til alle elskere af klassisk fransk kvalitetsvin!