Elena Walch

Hun kaldes ofte ”Dronningen af Gewürztraminer”, men egentlig var det slet ikke meningen, at den arkitektuddannede Elena Walch skulle lave vin. Oprindeligt blev hun bare hyret til at stå for restaureringen af et fornemt gammelt jagtslot med omkringliggende vinmarker i Norditaliens naturskønne og bjergrige Alto Adige-region.

Men da hun så stedets potentiale og - ikke mindst – forelskede sig i dets ejer, viste der sig hurtigt at gemme sig både visionær og driftig entreprenør i kvinden, som siden midten af 80’erne har formået at gøre firmaet med hendes eget navn til en af Alto Adiges førende vinproducenter.


pr. side
Vis som Grid Liste

16 varer

Faldende orden
  1. Riesling Castel Ringberg
    Brillant strågul vin med frugtrig aroma af fersken og hvide blomster  afsluttende med et fint krydret element i form af hvid peber og en typisk mineralitet. Smagen er frisk og med flot stringent syre, og vinen fremstår ren og struktureret. Lagret udelukkende på ståltank., , -----, , Castel Ringberg er den førende af Elena Walchs ejendomme i Alto Adige regionen i det nordlige Italien, samt monopol for Elena Walch. Her er marker med en optimal eksponering mod solen og hvor jordbunden yder optimal dræning.
    kr. 239,00
    Tilføj til ønske liste
pr. side
Vis som Grid Liste

16 varer

Faldende orden
Elena Walch

Selv beskriver Walch husets grundlæggende filosofi som: ”en dedikering til terroir”, hvilket betyder, at man har ekstremt stort fokus på kvaliteten i de forskellige og højtbeliggende vinmarker, hvoraf nogle er blandt områdets bedste og mest prestigefulde.

Her dyrkes der et væld af druer efter bæredygtige principper – fra klassikere som Pinot Grigio, Chardonnay, Riesling, Pinot Noir og Syrah til lokale favoritter som Lagrein, Bromer og især Gewürztraminer – i den meget varierede jordbund bestående af en blanding af bl.a. kalksten, grus, klippe og lerjord.

Selve vinificeringen foregår i en omkring 150 år gammel kælder, som naturligt nok er blevet løbende moderniseret, kulminerende i 2015 med åbningen af en hel ny højteknologisk fermenterings-kælder.

Resultatet af de færdige vine er af en sådan kvalitet, at det har fået de helt store lovord frem hos prominente anmeldere som Robert Parker og James Suckling.

Det gælder ikke mindst husets flagskib, hvidvinen Beyond the Clouds, og rødvinen Pinot Nero Ludwig.

Men der findes også masser af spændende muligheder for vores sortiment for alle elskere af elegante og karakterfulde vine med en stærkt og personligt aftryk fra det sted, hvor de er produceret.

I øvrigt er der også meget, der tyder på, der også er masser af spændende ting at vente sig frem over fra Elena Walch, da grundlæggerens to døtre Julia og Karoline allerede er kørt i stilling til at videreføre firmaet efter deres mor.