Dedicated to wine since 1880
Indkøbskurv (0) Kr. 0

Nyheder

Indkøbskurv (0) Kr. 0
Hjem Producenter Domaine Ponsot

Domaine Ponsot er et af de gamle klassiske topdomainer fra Bourgogne. Grundlagt i 1872 og gået i arv lige siden. Vinmarkerne har fra starten af været nogle af de bedste parceller, især deres store del af Clos de la Roche er anerkendt, som en af de bedste røde vine fra Cote de Nuits.

Ponsot var blandt de første til at aftappe på ejendommen allerede i 1934, og har siden hen gået forrest med mange nyskabelser. Vinmarkerne plejes efter økologiske og delvist biodynamiske principper, dog uden at man er certificeret. Målet er frugt af højeste kvalitet, som bliver behandlet som små guldklumper, når de kommer til vineriet.

Sortering af druerne foregår allerede ved høstningen, så kun det bedste kommer i hus. Ponsot er notorisk kendt for at være en af de sidste til at høste i Cote de Nuits, så det er fra start druer med stor modenhed der arbejdes med. Der afstilkes nænsomt og mosten bevæger sig gennem vineriet ved tyngdekraft. Der bruges så vidt muligt ikke nye fade, men gæringen foregår i træfade. En specialitet som også laves er en unik 1'er Cru på Aligoté druen; Clos des Monts Luisants, Morey Saint Denis. Det er en fantastisk hvidvin, hvor frugten har en uhørt koncentration og intensitet for denne undervurderede drue.


Ejendommen drives i dag videre af Laurent Ponsot, der kæmper en brav kamp for at forsvare sine højt eftertragtede vine. Ponsots vine har været forsøgt snydt med mange gange og derfor har han på alle flasker en QR kode der kan skannes så man kan se originaliteten af hver flaske. Derudover er der en temperatur-plet der skal være hvid på siden af etiketten.

Produkter (11)

Nyheder