Dedicated to wine since 1880
Indkøbskurv (0) Kr. 0

Nyheder

Indkøbskurv (0) Kr. 0
Hjem Producenter Champagne Baron Albert

En familie-ejendom hvor 3 generationer arbejder sammen om en fælles vision. De 3 søstre Claire, Lise og Aline har overtaget efter deres far Claude som var søn af Albert Baron og hans hustru Beatrice. Ønsket er at producere elegant og ren Champagne med stor finesse. En elegant stil, som bringer smilet frem på dine læber. Siden den første kælder blev gravet i 1946 har huset udviklet sig med et ønske om at bruge den nyeste teknik til at fremstille Champagne som respektere det terroir hvor druerne er høstet fra.
Netop terroir, altså oprindelse, er et af nøgleordene for Baron Albert.

Familien ejer godt 55 hektar vinmarker, fordelt på 7 landsbyer; Charly-surMarne, Pavant, Porteron, Domptin, Azy-sur-Marne, Villiers Saint Denis og Crouttes-sur-Marne. Ejerskabet af markerne er gået i arv gennem årene, så mange forskellige familiemedlemmer ejer hver deres lille parcel, men alt passes og drives af de tre søstre. Markerne er tilplantet med mest Pinot Meunier, derefter Chardonnay og til sidst en mindre del af Pinot Noir. Gennemsnitligt er vinstokkene godt 30 år gamle.

Vineriet er indrettet med det nyeste materiel, med respekt for historien. Der arbejdes med 5 pneumatiske presser, hvoraf én er godkendt til økologisk produktion og gæringstanke i rustfrit stål. Til lagring bruges både ståltanke, Inox tanke, samt egetræsfade. Generelt arbejder man mest muligt for at understrege karakteren af det enkelte terroir, mere end at frembringe en bestemt stil i vinene.

Den endelige stil i vinene er meget elegant, med fin mousse og stor renhed i eftersmagen. En stil som vi hos Otto Suenson er rigtig glade for.

Produkter (5)

Nyheder