Mosel

Mosel er navnet på Tysklands tredjestørste, men uden tvivl mest prestigefyldte vinregion, der især har opnået sit exceptionelle ry blandt vinelskere pga. områdets fremragende Riesling-hvidvine.

Side
pr. side
Vis som Grid Liste

Varer 1-24 af 69

Faldende orden
  1. Bernkasteler Doctor Riesling Spätlese

    En fantastisk balanceret hvidvin med lav alkohol, men stor smagsintensitet og race. Duften er helt ren og præcis, med lidt stenfrugt og ren mineralitet. Smagen er sød, med en fantastisk balance fra syren. Smagsnoterne går i samme retning som duften med super præcision og elegance. En vin, der kan drikkes ung, men som også kan udvikle sig i op til 30 år fra høståret. Nyd denne til fed paté eller bløde oste.

    Den absolut bedste og mest berømte vinmark i hele Mosel. Doctor marken i Bernkastel, som ligger lige bagved byen. Majestætisk beliggenhed, som skaber mytiske vine. Vinmarken er 3,26 hektar, hvoraf Wegeler ejer 1,12 hektar. Denne vinmark købte Wegeler helt tilbage i 1900 og omregnet til dagens mønt, så er det den dyreste vinmark handlet i Tyskland. Vinmarken går fra 123 - 200 meters højde med en stigning helt op til 65 %.

    kr. 499,00
    Tilføj til ønske liste
  2. Graacher Himmelreich Auslese*** Feinherb
    • RP 99
    Levende og raceren Feinherb, hvor sødmen blot kysser overlæben. Vinen skinner lys-gul i glasset, med aromaer af nektarin, ananas, flintesten og friske mynteblade. Lejende let på tungen, dog med stor kompleksitet og den klassiske skifer-mineralitet. En forfriskende syre i den mundvandsdrivende eftersmag, som næsten kalder på endnu en tår. Den perfekte ledsager til sushi eller delikate fiskeretter, gerne med et asiatisk islæt.
    kr. 749,00
    Tilføj til ønske liste
Side
pr. side
Vis som Grid Liste

Varer 1-24 af 69

Faldende orden

Mosel ligger placeret i den sydvestlige del af Tyskland tæt på grænsen til Luxembourg og Frankrig og udgør et areal på omkring 250 kilometer, som bugter sig langs floden af samme navn.

Området har en ældgammel vintradition, der kan føres helt tilbage til romerne, som plantede de første vinranker på de karakteristiske stejle skrænter omkring år 200 e.Kr.

Som region er det naturskønne Mosel kendetegnet ved et køligt fastlandsklima med lune somre og kolde vintre, hvilket sammen med den overvejende skifer-dominerede jordbund har skabt fremragende betingelser for vinproduktion, selv om de store højdeforskelle umuliggør maskinel høst i markerne.

Historisk set har Mosel været klart mest kendt for sine hvidvine, hvilket stadig er tilfældet i dag, hvor fordelingen mellem produktionen af hvid- og rødvine er omkring 90-10.

Her spiller Riesling den absolutte hovedrolle. Af de omkring 9.000 hektar vinmarker er mere end 60 pct. helliget den populære nationaldrue, som har vist sig at stortrives i en sådan grad, at bare nævnelsen af ”Mosel” og ”Riesling” i samme sætning er i stand til at få julelysene frem i øjnene hos de fleste vinelskere.

Det skyldes, at de bedste Mosel-hvidvine typisk vil være kendetegnet ved en helt særlig blanding af lav alkoholprocent, masser af dybde og kompleksitet samt en perfekt balance mellem sødme, friskhed og mineralitet.

Med så altoverskyggende og ikonisk en dominans kan man faktisk godt komme til at glemme, at der også produceres megen anden god hvidvin i området – ikke mindst på druerne Müller-Thurgau, Elbing og Pinot Blanc.

Derudover har produktionen af Pinot Noir, eller som man jo siger i Tyskland spätburgunder, gennemgået en særdeles spændende udvikling i de senere år.

Så Mosel har i den grad fortjent sit ry som en af verdens mest velrenommerede og prestigefyldte vinregioner.