Gianni Brunelli Chiuse di Sotto

”Der er mange forskellige måder at give mening til ens liv. For os handler det om at lave en så god vin, at de folk, der drikker den, bliver bevæget til velvilje og venskab”.

Sådan opsummerer Laura Brunelli selv meget smukt filosofien bag dette fremragende vinhus, der ligger i det naturskønne Montalcino i Toscana.

pr. side
Vis som Grid Liste

9 varer

Faldende orden
pr. side
Vis som Grid Liste

9 varer

Faldende orden

Historien begynder, da den lokale restauratør Gianni Brunelli i 1987 sammen med sin kone Laura overtager familiegården Le Chiuse di Sotto og påbegynder vinproduktionen fra de bare 2 hektar tilhørende vinmarker beplantet med Sangiovese.

Siden anskaffer de sig også i midt-90’erne gården Podernovone, hvilket bringer det samlede areal op på 6,5 hektar og medfører, at de – ud over Sangiovese – nu også kan bruge Merlot-druer i produktionen.

Desværre dør Gianni i 2008, men Laura har efterfølgende videreført de idealer, som har været med til at gøre Gianni Brunelli til en rødvinsproducent i absolut topklasse. F.eks. valgte legendariske Robert Parker at give 2016-udgaven af Brunello di Montalcino topkarakteren 100 point.

En af forklaringerne på succesen er ifølge Laura, at man – ud over at arbejde økologisk - kun bruger håndplukkede druer af allerbedste kvalitet.

Men derudover valgte man også i 2015 at bygge et helt nyt moderne og miljøvenligt vineri på bl.a. solenergi ud fra et ønske om at kombinere: ”tradition og teknologi”.