Anton Bauer

Anton Bauer er et traditionsrigt og ambitiøst østrigsk vinhus beliggende i Wagram, der har specialiseret sig i egnstypiske og klassiske Grüner Veltliner-hvidvine, men også producerer indbydende røde, rosé og mousserende vine på andre druer.


pr. side
Vis som Grid Liste

6 varer

Faldende orden
  1. Grüner Veltliner Grande Reserve

    Topvine fra Anton Bauer; Grande Reserve er lagret i kortere tid på fad. Gylden i glasset med stor og åben duft af honning, blomster og friske gule tropiske frugter i fin samspil med grønne æbler. I smagen er kompleksiteten fra fadlagringen med til at underbygge friskheden fra frugtsyren. Noterne er præget af frugten men understøttes af det krydrede element af peber og toast fra fadet.

    Druerne til denne Grande Reserve Grüner Veltliner er udvalgt fra parceller med gamle vinstokke, hvor udbyttet er naturligt lavt, under 30 hl/ha. Druerne høstes i hånden og sorteres endnu engang ved ankomsten til vineriet, så kun de bedste klaser kommer med i vinpressen. Efter endt gæring lagrer vinen i 6 måneder på store egetræsfade, sammen med bundfaldet. Alt sammen med til at give yderligere kompleksitet i denne flot balancerede hvidvin.

    kr. 339,00
    Tilføj til ønske liste
  2. Pinot Noir Wagram

    Frisk og saftig Pinot Noir. En karakteristisk duft med noter af røde kirsebær og krydderurter med god dybde. Smagen er mild og balanceret, hvor den rene røde frugt dominerer det samlede smagsbillede med modne tanniner og friskhed fra frugtsyren. En rigtig god vin til lyst kød, eller afkølet til fisk.

    Pinot Noir druerne til denne vin er dyrket på Anton Bauers marker omkring Wagram. Vinstokkene stod plantet i Loess jordbund, som er karakteristisk for området. Vinifikationen foregår med temperaturstyring i ståltanke, hvorefter vinen overføres til brugte egetræsfade i 16 måneder inden aftapning.

    kr. 185,00
    Tilføj til ønske liste
pr. side
Vis som Grid Liste

6 varer

Faldende orden
Anton Bauer

Anton Bauer er født i 1971 og tilhører fjerde generation i det familieejede vineri. Han overtog driften efter sine forældre i1992 og har siden udvidet antallet af vinmarker fra 3,2 til de nuværende 40 hektar.

Hans erklærede målsætning hedder at lave egnstypiske østrigske vine med stærkt terroir-præg og et internationalt touch.

Dét arbejde starter i marken, hvor Bauer med et lavt forbrug af sprøjtemidler skaber et godt og naturligt miljø. 

Jordbunden er en god kombination af ler, løse sten og granitskærver. Denne kombination gør, at rødderne må strække sig dybt i undergrunden for at hente vand, hvilket giver større spændstighed i planten og mere intensitet i vinene. Anton Bauer er specialist i Grüner Veltliner, men har også flere andre druesorter på sine vinmarker – bl.a. Riesling, Zweigelt, Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Blanc.

De fysiologisk modne druer høstes i hånden, og behandles så skånsomt som muligt frem mod det moderne vineri lige uden for Feuersbrunn. Her sorteres de endnu engang. Efter en udvidet kontakt mellem skaller og most lagres vinene i en forlænget periode inden aftapning. 

Resultatet er en række utrolig spændende og karakterfulde vine, der kombinerer alt det bedste fra både tradition og modernitet.

Af disse eksporteres omkring 70 % til det internationale marked, heriblandt Danmark hvor vi hos Otto Suenson er vældig stolte over at tilbyde Anton Bauers vine.